top of page
nøgle.webp
jesus4.jpg
I AM
Dit Sande Selv - Væren

Kærlighedens vej - Kærligheden trappe

En nøgle til åndelig udvikling: 
Om vores Sande Selv, Væren, hellige tekster, profetier og demokrati.

Vi lever i velstand. Desværre lever mange mennesker i den yderste fattigdom, som er forårsaget af mangel på kærlighed til dem selv og for andre. Årsagen er, at de mangler at undersøge deres egen sande natur.
-
Mennesket identificere sig med sindet. Det er deres virkelighed, det falske ego. Men vores sande JEG er Væren.
  Kært barn har mange navne og Væren kaldes også JEG ER (I AM) eller sjælen, som er fri af egoets spil, lidelser, sorger, angst, neuroser og dramatik.
  Du tror, at du vælger det, du kan lide eller elsker, at det er kærlighed, og det knytter du dig til. I virkeligheden vælger du alt det, der ender med at give dig smerter og lidelser. Vores sande JEG skaber ikke vores psykiske smerter. Det gør vi selv, vores sind skaber problemerne med sine tanker, der flyder over kontant med bekymringer om fortid og fremtid, samt evnen til at begære, at ville eje eller at ville hævde sig.
  Men du er ikke tankerne, ligesom du ikke er følelserne. Du er den, der tænker tankerne og føler følelserne. Du er væsenet bag tankerne og følelserne. Du er JEG ER –  evig Væren. Desværre identificerer vi os med sindet, med bekymringerne og begærene og det er vores store fejltagelse. I virkeligheden er vi meget større end det begrænset ego – sind.
-
Dit Sande Selv - Væren er modsat sindets ego kærlighed, som er egoistisk. Ego kærligheden opstår altid fra noget uden for dig selv igennem dine sanser. Den er dualistisk dvs. den svinger mellem det gode og det onde, hvilket opleves i tankerne og følelserne som lever i sindet. Når du elsker, vil du også opleve jalousi, misundelse og sorg. Når du har oplevet glæde, vil du også opleve smerte.
  Ego kærlighed i det enkelte menneske og mellem mennesker svinger mellem kærlighed og had. Den slår over i sin modsætning, fordi egoet lever af lyst, af at fodre sine begær. Alt det du i egoet elsker, er tilknytning, og det ender med at give dig lidelser og smerte for både kærligheden, glæden, freden er overfladisk og kortvarig.
  I virkeligheden er det en illusion.
  For inde i dig, dybt inde i dig upåvirket af illusionerne er der ægte kærlighed, ægte glæde og ægte fred i dit sande selv – i Væren, som lever i NUET. Væren består af ægte og vedholden kærlighed, som ikke får dig til lide (den ER.) Ægte kærlighed lider ikke.
  I Dit Sande Selv - Væren er der sand kærlighed, sand glæde og sandt indre dyb fred. Væren er upåvirket af ydre omstændigheder, den er upåvirket af sindet – egoets op og nedture og sanserne.  
-
Ingen kan med det mentale eller sindet opleve det sande JEG - Væren eller Jeg ER. Det kan ikke gribes eller forstås. Det kan kun opleves i Nuet, når du er stille i sindet. Alle har muligheden, væren er tilgængeligt for ethvert menneske. Det er muligt, at opleve Væren- vores sande JEG, og forblive i Væren, visdom og salighed. Det er vores evige selv formløse virkelighed: Væren er grænseløs kærlighed, grænseløs visdom, grænseløs lyksalighed og en uendelig dyb fred. Den kostbare skat ligger inde i alle mennesker, og er lige modsat det falske selv, egoet – sindet.
-
Fra 2000 til 2008 levede jeg selv i Væren, i hellighed, i en uafbrudt og uendelig dyb fred, kærlighed og lyksalighed. Jeg dvælede eller levede dybt inde i mig selv, fuldkommen tilbagetrukket fra sindets fiktioner. Ydre omstændigheder gjorde uheldigvis i årene derefter, at den dybe intensitet med den indre store ægte kærlighed, fred og lyksalighed blev mindre.
  I dag har jeg stadig en stor indre kontakt; dyb fred, stor kærlighed, glæde og er et lykkeligt menneske med smukke oplevelser. Den indre ro og fred har aldrig forladt mig, tillige med kontakten til den åndelige verden.
-
Netop derfor kan jeg sige, at I AMDit Sande Selv; Væren, visdom og lyksalighed ligger inden i dig. Livet er en vej med grøfter på begge sider fulde af mudder. Kærlighedens vej er et valg og vejen til Det Sande Selv, er kærlighedens trappe.  
  Personligt ved jeg, at jeg ikke kan fortælle dig noget, som du ikke allerede ved, eller som du selv ikke har adgang til, hvis du kigger indefter.
   Ingen når målet fra den ene dag til den anden. Du må tage trinene et for et for at for at nå Væren – Dit Sande Selv. Du må gå op ad kærlighedens trappe, som ligger inde i dig. Du må gå ind i dig selv for at slippe den falske tilknytning med sindet.
-
Mine kilder er ikke ydre kilder; men indre kilder og kanaliseringerne, som jeg har modtaget, og som jeg stadig modtager. Det gør, at jeg taler eller skriver ud fra personlig erfaring. På samme måde er det med religionerne. Jeg er født kristen. Alligevel oplever jeg at alle religioner, uanset om det er jødedommen, hinduismen, islam eller buddhismen tager de udgangspunkt i den samme åndelige lære om det fysiske og sanselige liv og vejen til det sande selv.
  Desværre er mange af religionerne blevet mistolket, eller man har tilføjet, tilpasset dem til tiderne op gennem de forskellige århundreder. Men læren er i hovedtræk, at der kun er en åndelig lære, men vejen til målet er mange. Fordi du er ikke sindet - egoet. Du er ”I AM” – evig Væren, visdom og lyksalighed. Du er kærligheden selv.
-
I bøger kanaliseret af mig fra den åndelige verden, i forskellige indlæg både på Facebook og på min hjemmeside, samt med mine egne få indlæg fortælles det, hvordan vi kan komme i kontakt med vores sande JEG – og hvad det sande JEG består af.
  Kanaliseringerne omhandler også mange forskellige emner som parforhold, børn, familie, venskab og Gud. En stor del af kanaliseringerne er profetier om lande, politikere, folketingsvalg eller valg i fx USA.
  Demokratiet er et stort emne i kanaliseringerne. Ifølge dem er det endnu ikke fuldt udviklet. Demokratiet begyndte i familien. Men Toget blev sat i gang af Sokrates for længe siden. Hvert enkelt land er kun en vogn på toget. Den kan kobles fra eller til toget. Lokomotivet er næstekærlighed. Hvert eneste land har en vogn, hvis de udøver demokrati spændt efter lokomotivet. Indbyggerne er passagerne i det pågældende lands vogn. Politikerne er tjenerne, dem der servicerer passagerne.
  I dag bliver der udøvet profit demokrati og overlevelsesdemokrati. Der er stadig væk et stykke vej at gå, førend demokratiets tog vil sejre på jorden. En dag vil det gøre det, for lokomotivet er næstekærlighed.
   Profetierne omhandler også jorden, klimaet og forureningen. Siden 2017 er der hvert år blevet kanaliseret forudsigelser, der gælder for det pågældende år.


With love.
Julien

logo - Julien C. H. Andersen - Life-adventure-dk
bottom of page