Guds nåde og kommunikation:

​

Væren – Jeg Er.
December 1999 – marts 2000 blev en ny begyndelse for Julien i en Ashram i Indien. Her dyrkede Julien bøn og meditation, og han oplevede han en meget stor og mystisk åndelig kommunikation.
  Julien oplevede, at der var noget han skulle forstå, hvilket skete igennem syner, billeder eller endda film, der kørte foran hans øjne. Det var meget levende og virkeligt.
I starten tvivlede Julien meget kraftigt på sine åndelige oplevelser. Efter et stykke tid vidste han dog, at det var Herren, der stod bag, da Julien blev undervist i sig selv, sine medmennesker og verden. Han blev set på med en ufattelig kærlighed, indsigt og visdom, som han aldrig havde troet muligt, at han skulle komme til at opleve – og han blev renset dybt og inderligt.

I renselserne oplevede Julien, at Gud billedligt talt med sin finger oplyste en plet i hans sind med stor visdom. Der var ingen bebrejdelser eller irettesættelser fra Gud.
  I stedet var det ligesom ild eller en stor lygte, der lyste på noget snavs, hvorefter projektioner, introjektioner, gamle tankemønstre, følelser eller barndomsoplevelser eller oplevelser i voksenlivet væltede frem fra det ubevidste og set på igennem Guds almægtige kærlighed.   Han fik Julien til at se på tingene igennem Hans øjne og med Hans kærlighed, hvilket var hjerteskærende.

I dagevis og i måneder blev Julien gennem vendt, og han fik set sig selv krystalklart og græd bittert, når han oplevede Guds kærlighed spejle sig i hans egen.  
  Det var Guds nåde, Julien her oplevede, at få lov at kigge på sine synder, mangler og manglende kærlighed til sig selv. Men at få lov at kigge, på sig selv gennem Guds briller eller kærlighed, er også meget smertefuldt, for Gud er alvidende om hver eneste tanke, ord og handling, om hver eneste synd, ens manglede kærlighed og hvor man ikke har elsket sig selv.
  Renselserne medførte også at Gud underviste Julien i den guddommelig altomfavnende og grænseløse kærlig, hvilket gjorde, at der skete en stor omvendelse og åndelig vækst hos Julien, som endte med at han en formiddag hørte ordene fra sit hjerte ”I AM.”
  Derefter var han i ren væren, i sit evige formløse selv – det sande JEG.

I april 2000 var Julien hjemme igen i Danmark efter besøget i Indien. Han var i et ocean af kærlighed, fred og lykke.
   ”Jeg følte mig som det heldigste og lykkeligste menneske i verden.”  
  Himlens porte var åbnet på vid gab.
  Julien var i dyb fred og ro, og han havde en dyb indre klarhed og en stor kærlighed til alle. Han var i ren væren, i det sande selv – JEG ER.
  Det sande selv er vores evige selv formløse virkelighed: Væren er grænseløs kærlighed, grænseløs visdom, grænseløs lyksalighed og en uendelig dyb fred. Det er lige modsat vores falske jeg - ego sindet.
   
Hjemme fortsatte Julien med bøn og meditation, og han havde udviklet spirituelt klarsyn og klarhørelse. Ofte fik han besøg af guddommelige skikkelser herunder Jesus Kristus og mestre og undervisningen fortsatte uformindsket.
  Julien fik stadig vist sine syndere, sin egen og andre menneskers manglende næstekærlighed. Det var ofte meget smertefuldt at få nogle af disse indsigter. Men ligeså smertefuldt var de efterfølgende renselser, hvor han græd hjerteskærende.

Omkring 2005 ændrede kommunikationen sig fra Gud til Julien. Dagligt begyndte han at få små profetiske meddelser.  
”Din hørelse er unik,” fortalte Gud Julien, og lod ham også forstå, at Gud elskede ham.
  Hver dag skrev Julien to eller tre A4-sider med meddelelser fra Gud om hans egen fremtid, hans børn, tidligere liv, hans forældre, venner og kollegaer.
  Der var ingen emner, der var tabubelagte, hver eneste relation Julien havde været i blev trukket frem. Alt blev gennem vendt, alt blev afsløret og udstillet og nu på et dybere plan: Hans egen kærlighed, synder og reaktioner eller mangel på samme blev blotlagt ligesom hans familie, venner og kollegaers manglende kærlighed, synder og reaktioner blev blotlagt og forklaret.
  Det var hårde ting, der blev afsløret og udstillet. Det var meget grimt, men meget indsigtsfuldt og lærerigt. Samtidig lod Gud Julien forstå, at han havde tavsheds-pligt. For der var mange ting som mennesker i hans omgivelser, ikke var klar til at blive konfronteret med endnu.

Gud lod også forstå, at de havde de deres frie vilje og den skulle respekteres.

2005 – 2011 Julien oplevede, at han i de år igen befandt sig i Guds smeltedigel, hvor han gennemgik prøve efter prøve, samtidig med at han blev undervist i det sande selv - Jeg Er og det falske selv - egosindet. Det var ikke nogen let opgave. Der var prøver, der ikke blev bestået og alvorlige irettesættelser. Alt sammen set igennem Guds kærlige spejl, og igen og igen måtte Julien igennem renselser, omvendelser og åndelig vækst. Der var tider, hvor Julien følte, at Gud ikke elskede ham. Det var hårdt.

I 2011efter at Julien i årevis var blevet prøvet, havde modtaget undervisning, blevet renset og få lov at skrive små profetiske meddelelser, lod Gud ham forstå, at han nu skulle til at skrive bøger.

Julien har de sidste ca. 10 år modtaget beskeder fra Gud. "Hvorfor Han lige netop har udvalgt mig, ved jeg ikke? Selv har jeg aldrig forestillet mig, at Gud ville bruge mig."
 

​