”Grækenland! I jer stod demokratiets sin vugge. Imidlertid har I ikke lært meget siden da. I sidder i saksen, og er i krise.* Det har I gjort før og det vil I gøre igen, hvis ikke I lærer lektien. Demokratiets vugge stod i Athen. Sokrates gav jer Min lære, som I endnu ikke har lært. Det er hvad krisen dybest set handler om. Demokrati handler om at tjene sine medmennesker. Er du politiker skal du tjene og gøre det, du lover dine vælgere. Gør du ikke det er du en falsk mønt. Politikerne på Sokrates tid var falske mønter. Det er de også i dag i Grækenland. Ingen kan købe noget for falske mønter. Ingen vælger kan købe noget for falske mønter og banken kan ikke indløse falske mønter. Kriser! De handler om det skjulte. Det der ikke er fremme i dagslyset. Skal det gå Grækenland godt, skal de overholde demokratiers love. Politikerne skal være sande mønter, tjene vælgerne og ikke sig selv. Politikerne i Grækenland tjener sig selv først, dernæst sig selv først og som det tredje sig selv igen. Politikerne i Grækenland tjener sjældent sine vælgere. De siger en ting og gør noget andet. Vil grækerne sig selv det bedste, skal de opretholde demokratiers love. Det er vejen frem for dem og for resten af verden. Dem der gør det gode, gør demokratiets love, vil få ti gange igen det, som de har givet ud. Men dem som gør det onde, det selviske, vil kun møde det, som de har givet ud. Det er, hvad kriser dybest set, handler om. Overalt i verden er demokratiet på fremmarch. Lovene ligger der. De er givet jer. Ingen af jer er hævet over andre. Demokratiet er at tjene. Vil I have uden at tjene, får I intet eller næsten intet. Men tjener I, skal jeres løn være stor.
Lyt nu Julien! Det her gælder for alle. Egoerne vil altid det selviske. Demokrati er hjertets politik. Politik som I kender det i dag, er egoets politik. De græske politikere har udøvet egoets politik, den politik der tjener dem selv og ikke deres vælgere. Havde de tjent deres vælgere, havde de udøvet demokrati. Nok om det.
Sokrates udøvede demokrati. Athens bystyre udøvede politik. Det kostede som bekendt Sokrates livet. Vælgerne vil gerne have demokrati, men politikerne udøver politik og det koster vælgerne dyrt: Mange mister deres levebrød, deres opsparinger og tro på demokratiet og landets troværdighed er lav, ligesom udlandet har mistet troen på Grækenland.
Og hvorfor så det?
Svaret er simpelt. Det er faktisk meget enkelt. Politikerne i Grækenland er falske mønter. Ingen har tiltro til falske mønter, for ingen kan købe noget for dem, hverken grækerne eller udlandet. Vil politikerne have, at vælgerne skal tror på dem, så må de være sande mønter. De må tjene vælgerne først og ikke dem selv.
Krisen er en påmindelse. Vil grækerne have at portene åbner sig for dem, må de arbejde for det. Det nytter ikke at læne sig tilbage og bede de mange om mad og drikke, når deres egne haver bugner af frugter.
Alt har en afregningens dag, også for Grækenland og alle andre lande. Hvad I sår, det høster I. Dette er sandheden.”
En kanalisering af Julien C. H. Andersen.
