top of page
jesus4.jpg
gammel mand.jpg
jesus4.jpg

Indlæg                                 Blog                                     Indlæg

Forfatters billedeJulien C. H. Andersen

En profeti: Guds love og Guds hjælp til mennesket...

Modtaget den 26 november 2021.

En profeti: Guds love og Guds hjælp til mennesket…

”Skriv Julien det du hører, Jeg siger til dig: Sandt er det, at verden er et skidt sted at værre i disse dage. Problemerne tårner sig op overalt: Klimaet, spændinger mellem EU og England, USA og Kina og Covid-19 for blot at nævne nogle få.

Aldrig, aldrig har det set så sort ud for jorden som nu -

Forstå at det I har skabt er ragnarok for jer selv. Det I oplever lige nu, har I selv sået. Høsten er størstedelen af jer utilfredse med. De fleste af jer frygter fremtiden. Den er som bekendt ikke jeres. Den er Min.

Og hvad mener Jeg så med det?

Svaret er enkelt. Det er simpelt. Alt hvad Jeg er, det er I også. Det er et kryptisk svar, vil nogle mene.

Forstå at I er skabt i Mit billede. Al den kærlighed og omsorg Jeg Er, den har I også. Forskellen er, at I bruger den ikke. Jeg bruger Min dagligt, hvert minut og hver sekund.

Nu til det svære: Hvorfor hjælper Jeg jer så ikke? Hvorfor hjælper Jeg ikke Mine børn, når de står i så store kriser?

Spørgsmålet er relevant og yderst vigtigt. Svaret er misvisende, vil nogle mene.

Hør det nu! Alle på jorden har deres karma. Hvad I har sået, det vil I høste på et eller andet tidspunkt. Det er Min lov. Det er retfærdighedens lov. Ingen slipper.

Tilbage til spørgsmålet: Hvorfor Jeg ikke hjælper Mine børn?

Nyt svar: Det gør Jeg så sandelig også -

Forstå at Mine hellige bøger, profeterne, vise mænd og kvinder har alle undervist i Min lære, om kærligheden, freden, sandheden og retfærdigheden.

Og hvordan er det så gået med den undervisning?

Hvis I spørger Mig, så mangler eleverne, Mine børn et stykke vej at gå, før de har taget læren til sig.

Havde Mine børn, eleverne taget undervisningen til sig, havde jordens fremtid været anderledes, og ingen ville frygte for fremtiden.

Forstå at Jeg vil kærligheden, freden og retfærdigheden -

Hos jer Mine børn er der mange af jer, der ikke vil kærligheden, freden og retfærdigheden. Det skaber sorg, lidelser, ufred og splittelse og uretfærdighed.

Hvor vil I hen med det?

Spørger I dem, ved de faktisk ikke svaret selv!

I lever i paradoksernes verden. Derfor har Jeg sat skeln mellem lys og mørke, mellem sandhed og løgn, mellem kærlighed og sorg/lidelse, mellem fred og krig. I skal skelne. Det er hvad Mine love handler om. Det er den største hjælp, Jeg kan give Mine børn.

Og så tilbage til spørgsmålet: Fremtiden er Min og ikke jeres?

Forstå at Mine love gælder i fremtiden. Det kan I ikke ændre på. Det I sår nu, det høster I om 10 år, 50 år eller 200 år. Alle Mine love gælder nu, i morgen og i evig fremtid. Derfor er fremtiden Min og ikke jeres.

Lad Mig give jer et eksempel: Et barn vokser op, tror det i Jylland. Det er også sandt. En anden sandhed er, at barnet er Mit barn. Det barn er underlagt Mine love fra fødsel til død, liv efter liv indtil det har lært lektien.

Enhver forældre mor som far vil gerne lære deres børn lektier, så de kan klare sig i livet. Sådan gør gode forældre. Det samme gør Jeg. Dag efter dag, minut efter minut og hvert sekund underviser og hjælper Jeg Mine børn.

Forstå at Mine love, gælder hver dag, hvert minut og hvert sekund. Jeg har sendt jer profeter, vise mænd og kvinder og de hellige bøger er fyldt med Min kærlighed, fred og sandhed, for at I kan lære lektien, så I kan leve i kærlighed, fred og sandhed med jer selv og jeres næste og passe på den jord, som er jeres moder.

Sådan gør en kærlig far -

Hvis I vil det anderledes end Jeg jeres Fader i himmel ønsker, er det så ikke retfærdigt, at I høster, hvad I har sået?

Jo. Det er svaret. Det er den hjælp, Jeg giver jer nu og i fremtiden. Ingen af de lidelser, sorger, ufred og uretfærdigheder har Jeg skabt. De kommer af, at I ikke følger Mine love. De love der er kærlighed, fred og sandhed mellem mennesker. For ingen gør Jeg forskel på. Min lov er næstekærlighedens lov.

Min profeti er: I høster, hvad I har sået til evig tid. Læren er kærlighed, for I er skabt i Mit billede. Som Fader har Jeg evighedens tålmodighed.

Jeg ved at ved Min lov, er enhver af jer dømt til på et eller andet tidspunkt at finde den kærlighed frem, som er inderst i jer alle og leve i den kærlighed, som I er skabt til.

Ingen slipper -

Min lov er kærlighed.

Min lov er næstekærlighed. Den kærlighed er uselvisk. Du skal elske dig selv først, førend du kan elske din næste. For hvad du ser i din broder eller din søster, kan du finde i dig selv. I er en stor familie med en Fader og en Moder. Den Fader der er i himlen og den Moder jord, som brødføder jer. Mere klart kan det ikke siges. Det var ordene.” En kanalisering af Julien C. H. Andersen.




118 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


Logo Julien C. H. Andersen
bottom of page