Krig, USA og verden.
Krig, USA og verden.
”Joe Biden er en klog præsident. Det vil verden finde ud af. Han ved, at hans opgave er at hjælpe, ikke nødvendigvis de rige. De har i overflod. De fattige er Amerikas guld, det ved han godt. Det er hos dem, at fremtiden skal bygges. Imidlertid har krigen længe ulmet i kulisserne overalt i det amerikanske samfund.
Donald Trump troede, han var en fredens mand, skabte fred. Han lagde brændeknuderne til rette, pustede til gløderne.
Verden er et bål. Overalt, lige meget hvorhen I end kigger, er der nogen, der vil det anderledes. Vold avler vold. Sådan vil verden, nogle i verden det. Krigen bliver kort og blodig, freden sød og varig. Tror I andet, så narrer I jer selv. Fred er sød, og den er varig. Det er lektien.
Og hvorfor så det?
Svaret er enkelt. Det er simpelt. Enhver krig er en lektie i egoisme og mangel på næstekærlighed. Havde I næstekærligheden, havde I fravær af egoisme. Og når det er sagt, skal også siges, at ikke alle behøver den lektier. Mange har lært lektien, og vil ikke krigen. Desværre bliver de ikke hørt. Løsningen kunne have været en anden. Nok om det.
Lyt alle! Svært er det at være leder i verden. Alle landes ledere vil noget, have deres del af kagen, ikke bare for dem selv, men også for deres landsmænd. Ingen af dem ønsker at sidde tilbage med en kage, hvor flødeskummen er sur, frugterne bitre og sukkeret er blevet til salt. Alle vil have den søde kage.
Imidlertid når I sår med egoisme, bliver kagen ofte usmagelig ikke bare for lederne, men også for deres landsmænd som skal spise kagen.
Lad Mig give jer et eksempel: Bønderne i Holland har måtte kæmpe med oversvømmelser i ualmindelige tider. Derfor har de i fællesskab bygget diger, så de har kunne undgå vand i massevis på deres marker, og høste gode og sunde afgrøder.
Pointen er, at når I gør noget i fællesskab, og som noget mange kan få udbytte af, og det ikke ødelægger naturen, så vil I høste gode og sunde frugter. Modsat som I gør nogle steder, forurener naturen for at hente olie op. Her kommer I aldrig til at høste gode frugter andet end splid og spektakel i tiden derefter. På samme måde er det med krig. I vil aldrig høste gode frugter af en krig. Tværtimod vil der være lidelser, sorger og spektakler i mange år efter.
Og hvor vil I hen med det?
I ved det faktisk ikke. Mange af de krige I har udkæmpet, ved I ikke engang hvorfor, og hvad målet skulle være?
Forstå at lidelsen og sorgerne giver jer alt det, som kærligheden ikke har kunne lære jer. Det er at gå den tunge vej.”
-
”Lyt Julien! Jeg vil, at du skriver det, du nu hører, for det er sandt for nogle, for andre vil det være usandt. Dem der har kærligheden, har del i sandheden, for kærligheden er sandt. Det er egoismen ikke. Den er usandt, hvis vi taler om næstekærlighed. Den næstekærlighed som I alle skulle praktisere. Gjorde I det, ville I have fred overalt, og der ville ikke være nogen nød eller sult i verden.
Krigen I nu oplever, er en pestbyld. Den fører intet godt med sig andet end lidelser og sorger. Så langt kan de fleste godt følge Mig. Nu til det svære, og det er kærligheden. Den er det modsatte af lidelser og sorger. Men hvor der er lidelser og sorger, har der været kærlighed. Uden kærlighed ville I ikke have lidelser og sorger. Det er den anden side af mønten.
Og nu til pointen. Lidelser og sorger kommer, når I ikke holder fast i kærligheden.
Forstå at I aldrig mister kærligheden. Den er der altid. Den ligger inde under lidelserne og sorgerne som en gangbar mønt. Kun kærligheden kan give jer freden, den fred der er varig. Den fred har I alle adgang til. Desværre vælger de fleste den anden side af mønten; egoismen, ufreden og lidelserne og sorgerne.
Alt er et valg: Krig eller fred, egoisme eller kærlighed. Den menneskelige natur stræber efter kærlighed, men vælger desværre ofte krigen og ufreden.
Og hvorfor så det?
Svaret er meget enkelt. Det er meget simpelt. I tror, at I kan opnå noget med krig, at ville ufred. Selv præsidenter og ledere tror, at de kan opnå noget med krig og ufred. Det kan de også, de kan nemlig opnå lidelser og ufred.
Lad os tale om demokrati. Målet med demokrati er næstekærlighed. I næstekærligheden ligger freden begravet som en skjult skat.
Og nu til en pointe: I har alle del i skatten. Alle har næstekærlighed, nogle mere andre meget lidt. Nok om det.”
-
”Lad os tage Sovjetunionen og dens tyranner, som kaldte sig frihedskæmpere i begyndelsen. Det samme gælder Nazityskland og nu Nordkorea. Alle har det til fælles, at de vil gøre op med undertrykkelse og ender selv med at undertrykke. De kan det med ord. Deres handlinger fortæller imidlertid en anden historie. Handlinger der er grusomme, og som har medført lidelser og sorger. Nok om det.
Ethvert demokrati har sine magthavere og tyranner. Nogle er korrupte, andre magtbegærlige og enkelte er klare i mælet og vil det bedste.
Forstå at der er langt mellem ægte demokrater. Dem som har demokratiets love sået i sindet og hjertet. De er få i dag. De skal blive færre, hvis I dyrker egoismen. Den er en blindgyde. Heldigvis på den lange bane, vil næstekærligheden vinde, og I vil opleve mange ægte demokrater i de århundreder der kommer. Nok om det.
Joe Biden og hans regering skal til at rydde op efter Donald Trump. Det bliver hans største opgave, samt at læge sårene. Dem er der mange af. USA er ikke landet, der flyder med honning. Tværtimod må mange kæmpe en hård kamp bare for at overleve. De rige har i overflod. De fattige har alt, hvis vi taler om problemer. Enhver regering fornemste opgave er, at hjælpe de fattige, gøre det lettere for dem at være fattige. Kun en egoistisk regering gør det sværere at være fattig.”
-
Lyt! Vi skal tale om det svære nu, nemlig at gøre næstekærligheden. Den ligger indlejret i ethvert menneske. Desværre er verden sanselig. Det er næstekærligheden ikke.
Forstå at sanserne dyrker egoismen. Overalt hvor I ser hen, vil I se noget, som I kunne ønske jer. Verden er et overflødighedshorn af varer, forbrugsgoder, huse, lejligheder og destinationer, som I ville kunne rejse til. Alt er muligt i dag for de mennesker, som har penge. Jeres bedsteforældres forældre kom dårligt uden for det sogn, hvor de var født. Og skulle de rejse, var det oftest til fods eller til hest. De levede og døde i de omgivelser, hvor de var vokset op. Sådan var det oftest. I dag bestemmer mennesket, hvis det er rigt, hvor det vil tilbringe sin tid og med hvad. Her vælger de fleste et liv i overflod.
Og hvad så med næstekærligheden?
Egoismen er næstekærlighedens diametrale modsætning. Næstekærlig er en følelse, en indre følelse, men det er egoismen også. Forskellen er, at egoismen bliver fodret via sanserne, hvor næstekærligheden bliver fordret ved, at ville sin næste det bedste.
Og taler vi om de fattige, så er de din næste. Har du næstekærlighed, vil du ønske, at de har det samme som dig selv.
Virkelig fattigdom er mangel på næstekærlighed. De rige har masser af alt det sanserne begærer. De fattige har masser af næstekærlighed. De fattige deler alt. De rige beholder alt for dem selv. Sådan plejer det at være. Nok om det.”
-
”Regeringer over hele verden har et stort ansvar ikke bare for deres undersåtter og vælgere, men også over for jorden. I gamle dage var det lettere. En fyrste, en greve eller en konge regerede enevældigt over båder folk og fæ og over deres besiddelser. Sådan er det ikke mere, selv om der stadig er enevældige herskere nogle enkelte steder. Verden er blevet global, politik en international affære, og demokratiet skal få mere og mere vind i sejlene de kommende århundreder. Det er Min vilje.
Lyt! I skriver historie. Hver dag er I med til at skrive historie. Jeres stemme, jeres stemme afgør fremtiden ikke bare for jer selv, jeres børn og deres efterkommere, men også for jorden, den jord som I skal leve af. Putin, Merkel, Macron og alle de andre ledere og præsidenter er snart historie.
Forstå at I har valgt dem. Uden jer ville de ikke eksisterer som ledere. Hvad de gør, gør de for jer og jorden.
Og hvordan går det så med politikerne og jorden?
Endnu sover de tornerosesøvn. Endnu har de ikke fået en forståelse for, hvad scenarier fremtiden vil bringe, hvis ikke de handler med næstekærlighed og sørger for jorden. Den lider, og den lider uden at klage sig.
Og dog! Klagerne er der. Klimaforandringerne og dens følger er jordens klager. De kommer til at tiltage de næste halvtreds, hundrede år. Hvor I er i dag, er et tilbageskridt, hvis vi taler om jorden. Den var langt mere paradisisk for hundrede år siden. Hvad I har ødelagt, kommer aldrig igen. Hvad I ødelægger i fremtiden, går tabt for altid. Vil I have at jorden skal være en grøn eller blå planet, må I handle ikke bare i dag eller i morgen. I skal handle, det vil redde meget for jer og jeres efterkommere.
Indien har ødelagt meget, det samme har Brasilien. I kan ikke bare ødelægge skovene, fjerne dem og så tror, at alt er godt, at I har gjort fremskridt. Det samme gælder mange landes over fiskeri. Overalt hiver I guld op af havene. Dyrebare fisk i uanede mængder har måtte lade livet. Grådighed overalt stjæler jeres paradis.
Hvis I tømmer havene, fælder skovene og forurener jeres landbrugsjord, ligesom I gør med havene og luften, hvad tror I så fremtiden vil bringe?
De allerfleste vil gerne have, at fremtiden bliver god for deres efterkommere. Det er politikernes opgave. Og den opgave har ændrede sig de sidste halvtreds år. Nu er det ikke bare smør på brødet eller mad til de fattige det gælder. Det er jorden, der kommer til at fylde mere og mere på dagsordenen i dette århundrede og tiden derefter. Det er Min profeti.
Og lyt så! I kan ikke løse opgaven uden næstekærlighed. Den næstekærlighed der tænker på sine efterkommere og jorden. Den jord som er jeres moder.”
En kanalisering af Julien C. H. Andersen.
Комментарии