Søster og bror, sanselig eller åndelig udvikling?

”Sandheden og at udvikle sig åndeligt vil give dig prøver og eksamener.

Forstå at åndelig udvikling er konfrontationer med dig selv igen og igen. Ikke at det er let at kigge på sig selv og opdage begær, vrangforestillinger, usandheder og alt det som hører sanserne og kroppen til.

Forstå nu at sanserne og kroppen har en sandhed. Det er den relative sandhed. Hjertet eller den åndelig sandhed er til dels sandheden om sanserne og kropstilknytningen og om kærligheden og det åndelige og sjælelige liv.

Når Jeg nævner både det åndelige og det sjælelige liv, er det fordi, det åndelige liv lever I på jorden, mens I udvikler jer. Det sjælelige er det, I virkelige er. I er en sjæl, en ånd der er evig. Det er jeres virkelige identitet.

Tilbage til konfrontationerne. Det gør ondt at kigge på sig selv. Ikke alle har det mod eller kan opnå den kærlighed til sig selv, det kræver at kigge på begær, vrangforestillinger, usandheder og den manglende kærlighed til andre og sig selv.

Når alt det her er sagt, er det vigtigt at forstå, at kærligheden er en trappe. Ingen kan nå det øverste trin på en gang. I må nødvendigvis tage trinene et for et. Det er vejen, livet og lyset. Det lys som er sjælens lys vil skinne mere og mere i jer, som I går op ad kærlighedens trappe.

Ikke alle kan eller vil kigge på sig selv. Mange, alt for mange er fanget i sanserne, kropstilknytningen og begær til at de kigger på sig selv, deres fordomme og vrangforestillinger og tilknytning.

Hvis ikke I kigger på jer selv, hvordan vil I så udvikle jer åndeligt?

Det er umuligt -

Lad os tage en søster og en bror. Begge har de haft den samme opvæksts betingelser hos deres forældre. Imidlertid satte broren spørgsmålstegn ved livet, Gud og forældrene allerede som barn.

Søsteren derimod satte ikke spørgsmålstegn. Hun slugte det hele råt og fyldte i sin rygsæk af begær, vrangforestillinger og dømte og styrede med hård hånd sine nærmeste.

Broren brugte hjertet og skelneevnen, hvor søsteren brugte sanserne. Den ene stærk i den sanselige og egoistiske kærlighed. Den anden blev stærk i hjertets kærlighed, den kærlighed der et lys, der lyser for alle.

Den ene havde fat i den relative sandhed som forandre sig hele tiden. Den anden dyrkede hjertets kærlighed og fik fat i den absolutte og evige sandhed.

Og hvorfor så det?

Fordi han turde udvikle sig i kærlighed, sætte spørgsmålstegn ved sig selv. Og det han fandt var dårligt hos sig selv, gav han slip på. Skridt for skridt lærte han at elske sig selv og andre mennesker. Derfor gik han op ad kærlighedens trappe. Den trappe der fører op til Mig, dersom du elsker andre og dig selv.

Alt begynder med dig selv.” En kanalisering af Julien C. H. Andersen.